Den mest almindelige hjemmearbejdsfrokost tager syv minutter, foregår stående ved køkkenbordet, og bliver spist med telefonen i den anden hånd. Den er effektiv på papiret. Den er også en af hovedårsagerne til, at eftermiddagen på hjemmekontoret føles længere end den på kontoret.
Pausen der ikke er en pause
En pause virker, når opmærksomheden faktisk skifter. Sidder man det samme sted, med de samme skærme i synsfeltet, skifter den ikke — man har bare holdt op med at skrive i et kvarter. Den mentale belastning fortsætter, og trætheden rammer alligevel klokken to.
Det der flytter noget, er fysisk forflytning. At gå ud af døren, bevæge sig i ti minutter, se noget andet og komme tilbage. Det er hele mekanismen — den kræver ikke et måltid, men et måltid er en god anledning til at få den gjort.
Hjemmearbejdets skjulte omkostning
Den anden ting man mister derhjemme er den tilfældige kontakt. Ikke møder, men de fem minutter i en frokostkø hvor man hører hvad andre arbejder med. Det kan ikke erstattes af et videoopkald, men det kan delvist erstattes af at spise ude med en kollega, en tidligere kollega eller en anden selvstændig én gang om ugen.
Prisindvendingen
Frokost ude koster mere end rester fra i går. Men regnestykket er ikke helt så entydigt, som det ser ud. Frokostretter ligger typisk væsentligt under aftenmenuen på de samme steder, og restauranter har flest ledige borde uden for spidsbelastningen. Flere frigiver dem med rabat frem for at lade dem stå tomme — på spisesteder på Frederiksberg kan man via Early Bird booke bord på dagen og typisk få en tredjedel skåret af prisen. Det gør ugentlig frokost ude til en post man kan forsvare.
Sådan får du det ind i kalenderen
- Læg den fast. "Onsdag frokost ude" overlever, hvor "når der er tid" ikke gør.
- Book bordet om formiddagen. En reservation er sværere at aflyse end en hensigt.
- Gå derhen, tag ikke bilen. Transporten er halvdelen af effekten.
- Lad computeren blive. Telefonen i lommen er en acceptabel kompromis — computeren er ikke.
De dage det ikke giver mening
Er kalenderen fyldt med møder til klokken 15, skal man ikke presse en times frokost ind. Da er en gåtur uden mad bedre end ingenting. Pointen er ikke måltidet — det er at komme ud af rummet midt på dagen, mindst et par gange om ugen.